Baneinformation

Under ombygning af banen, og efter alt det våde vejr vi har haft de sidste par dage, er det meget vigtigt at vi så vidt muligt passer på vores bane. Derfor:
Respekter skiltning, afmærkning og afspærring på banen!
Der er kørsels forbud på Fairways på hele banen. Følg Skiltning

Omlægning af teesteder

Mandag den 18. september rykkede gravemaskinerne ind, og startskuddet til omlægning af vores tee-steder lød. I forbindelse med omlægningen vil forholdene på banen til tider være knap så gode. Derfor holder vi jer her opdateret omkring hvor og hvornår vi er på de forskellige huller, så I ved hvor der skal tages lidt hensyn til banen. Vi håber i alle vil hjælpe os med at overholde de regler vi sætter op, så vi alle har en skøn bane igen til foråret.

Hold øje med skiltning i klubhuset, omkring hvilke huller der på dagen vil blive berørt af arbejdet.
Benyt de alternative tee-steder, som også vil fungere som Vinter-tee-steder.
Det vil som udgangspunkt være for-ni der bliver berørt i denne omgang – næste vinter bliver det så bag-ni. Vi gør hvad vi kan for at holde jer opdateret hvis der skær ændringer i arbejdsplanen.

Lukning af drivingrange

Driving range er lukket i følgende tider i løbet af ugen:

Søndag fra kl. 17:00 indtil mandag morgen kl. ca. 7:30

Der samles bolde søndag aften (tager ca. 3 timer), så rangen er klar til at blive klippet mandag morgen)

Tirsdag og torsdag indtil kl. 8:00

Dvs. at der IKKE må slås bolde ud i ovenstående tidsrum. Lukningen er markeret med en snor / et skilt, så man ikke er i tvivl.

Sådan klipper vi banen

Til alle de interesserede er her en lille oversigt over hvordan, hvornår og hvad vi klipper.

  • Greens klippes ned i 3,5 mm. 7 gange om ugen. Det tager ca. 4 timer at komme hele vejen rundt
  • Teesteder + forgreens klippes ned i 11 mm., mandag, onsdag og fredag. Det tager ca. 4 timer
  • Fairways klippes ned i 18 mm., mandag, onsdag og fredag. Det tager 2 mand ca 10-12 timer
  • Semirough klippes ned i 44 mm. 2 gange om ugen, det tager ca 2,5 dag pr. gang.

Den 26. maj sætter vi klippehøjden ned igen:

  • Greens sættes ned til 3 mm.
  • Fairway sættes ned til 16 mm.

Greens nr. 9, 11, 15 og 16 er blevet eftersået en ekstra gang onsdag den 24. maj pga. mange bare pletter, hvilket er en følgeskade fra vores svampeangreb i 2016.

Håber I vil dele denne information med øvrige medlemmer og vores gæster, så vi kan sprede budskabet om, at vi gør alt hvad vi kan for at banen står flot hele sommeren.

 

Tag hensyn til greenkeeperen på golfbanen

Se denne video, som handler om at passe på vores greenkeepere. Desværre ser vi hvert år greenkeepere blive ramt af vildfarne golfbolde, og et uheld er ét for meget.

Hvorfor vintergreens?

Det kan være svært at forstå, at greens kan blive ødelagt fordi man går på dem, mens der stadig er rimfrost. Se denne video, der fortæller, hvorfor det er vigtigt at vi passer godt på vores greens og vi vælger at spille til vintergreens Frost, forsinkelser og græssets sundhed

Se vores Lokal- og Ordensregler – her

Sprøjteforsøg

Vi er blevet godkendt til at være en del af et sprøjteforsøg mod sneskimmel, som udføres af Eurofins Agroscience.
Forsøget bliver udført på Puttinggreen og på hul 9, 15, 11 & 16 fra d.d frem til jul.
Hold øje med gule jordsøm (på størrelse med markeringsmærker) som vil sidde i forkant af green. Disse mærker må IKKE flyttes eller fjernes!
I visse tidsrum i hverdagene kan der forekomme snore på de respektive huller – disse må gerne løftes og puttes under, bare ikke fjernes.