Bliv medlem af Vestfyns Golfklub, den smukkeste af slagsen

Golf har ingen alder, om du er 1, 5, 25, 55 eller 75 år, for har du lyst til at prøve kræfter med golfspillet, så er du hjertelig velkommen hos os. En masse glade medlemmer, dejligt fællesskab på tværs af aldre og klubber i klubben. Vi står alle klar til at hjælpe dig godt igang.

Hvad kræver det for at komme igang?

Det kræver intet specielt at komme igang. Vi har golfudstyr stående, som du er velkommen til at låne.

Det kræver heller ikke noget specielt “golftøj” for at komme igang. Det vigtigste er, at du har noget tøj på der passer til årstiden – gerne flere tynde lag, som du kan tage af og på, men husk; du skal kunne bevæge dig! Derudover et par sko, som du kan stå rimelig fast i.

  • Der findes dog nogle ganske få regler om, hvad man ikke har på til golf:
  • – T-shirts, soltoppe/undertrøjer og lign., korte shorts, joggingtøj af enhver art, slidt og hullet tøj

Her på siderne kan du læse meget mere om de forskellige former for kontingenter vi kan tilbyde og ikke mindst; de fordele, du får ved at være medlem af Vestfyns Golfklub – udover at kunne spille på Fyns bedste golfbane naturligvis.

Golfkørekort

For at komme til at spille golf, skal du have det vi kalder et golfkørekort, som består af:

  • Undervisning i de forskellige jern, køller og putter – og hvordan man bruger dem
  • Undervisning i regler
  • Regelprøve
  • Spilprøve

Kørekortet kan tages som et intens weekendkursus eller løbende, f.eks. hver tirsdag aften

Bare rolig, ALLE kan tage et golfkørekort – vi bruger al den tid, der er nødvendig for at du føler dig tryg og klar til spillet.

Læs mere om golfkørekortet her

Bestået og hvad så?

Når golfkørekortet er hjemme, så bliver du enten tilknyttet vores begynderafdeling – eller hvis du er under 21 år, vores juniorafdeling

  • Begynderafdelingen kalder vi også tirsdagsgolf, hvor alle nye golfspillere i golfsproget, kærligt kaldes kaniner. Til Tirsdagsgolf hjælper vi dig med at komme ud og spille, introducerer dig til begyndergolfen, turneringer, medlemsaftener, informerer om arrangementer og besvarer alle de spørgsmål kunne have. En gang om måneden er der fællesspisning. Læs mere her
  • Er du junior dvs. til og med 21 år, så deltager du i juniortræningen, hvor vi igennem træning og leg lærer dig golfspillet. Hos juniorerne spiller du ikke kun golf. De laver også andre arrangementer, som du kan deltage i, hvis du har lyst. Bl.a. tager vi på weekendture og besøger andre klubber. Ligesom vi spiser sammen, når vi har spillet golf hver 2. fredag (i lige uger), hvor en masse forældre og andre frivillige hjælper til, så du og dine golfvenner kan få nogle sjove oplevelser her i klubben. Læs mere her
Eliteafdelingen:
  •  Vi har en vision om at skabe egne talenter, og hvor missionen er at samle de bedste hold i klubben og forene det sportslige og sociale på så højt et niveau som det er muligt. Læs mere her
Onsdagsdamerne:
  • Her mødes klubbens “piger” hver onsdag og spiller sammen. Én gang om måneden griller og hygger de sammen. Læs mere her
Torsdagsherrerne:
  • Her mødes klubbens “drenge”, hver torsdag og spiller sammen. Efter runden hygges der på terrassen eller i klubhuset med grillpølser, og snak om dagens runde. Læs mere her
Seniorklubben:
  • For alle over 62 år. Her mødes klubbens ældre generation hver tirsdag formiddag og spiller 9 huller. 4 gange om året arrangeres der fællesspisning og fællessang. Læs mere her
Fredagsmatchen:
  • For alle. Her møder alle op der har lyst, hver anden fredag og spiller 9 huller, hvor man spiller sammen to og to og skiftes til at slå til bolden. Efter runden er der fællesspisning. Man kan tilmelde sig som par (to personer) eller som enkeltperson, så er der altid nogen at spille med. Læs mere her
Hvordan bliver jeg medlem?

Du trykker på nedenstående link, og taster dine oplysninger ind og sender formularen til os. Så sørger vi for, at du bliver oprettet i vores system og derefter sender vi dig en velkomstmail med yderligere information om hvordan og hvornår du kan komme igang.

Indmeldelsesblanket se her

Hvad koster det?

Til nye medlemmer i Vestfyns Golfklub, har vi et fantastisk tilbud, hvor du for kun 500,- kan tage et golfkørekort og efterfølgende spille resten af 2017 for kun 1.500,-. I alt 2.000,-

Derefter er der forskellige former for medlemsskaber du kan vælge imellem – læs mere her

Som medlem har du også mulighed for at få rabat, når du spiller på andre baner – læs mere her

Alle juniorer, der melder sig ind og deltager i juniortræningen kan spille resten af 2017 for kr. 500,-

Læs mere om juniorerne her

Tilbuddet gælder i perioden 1. januar – 30. april 2017. Vi forlænger tilbuddet, så det nu gælder til 31. maj 2017.

Vigtig information:

Ved udløb af ovenstående periode fortsætter medlemskabet automatisk og der bliver opkrævet kontingent i henhold til gældende kontingentsatser – se satserne her.

Evt. udmeldelse ved periodens udløb, pr. 1. januar 2018,  skal ske SKRIFTLIGT på mail til info@vestfynsgolfklub.dk – eller via dette link senest den 30. september 2017

Golf-ord, der er gode at kende:
  • PRO: En træner i golf kaldes en Golf Professionel og har taget en anerkendt uddannelse i Danmark, så de også hedder PGA Golf Professionel. Historisk er det blevet til den forkortede titel Pro, som bruges i daglig tale
  • Golfbox: Det system alle golfspillere er oprettet i, og som man bestiller tid i, når man gerne vil ud og spille på banen. Enten vores egen eller på andre baner
  • Driving-range: “Slå-langt-banen” – et område, hvor man kan træne og øve sine golfsving og evt. se, hvor langt man kan slå
  • Indspilsbane: “Slå-kort-banen” – et  område, hvor man træner i at få spillet bolden ind på green (det tætklippede område omkring hullet) og tæt på hullet – det kaldes at man træner indspil
  • Putting-green: “Put-i-hul-banen” – et kortklippet område med masser huller, hvor man kan øve sig i at få bolden i hul

Derudover findes der en masse mærkelige ord – så mange, at man faktisk har lavet en hel liste – se den her