Tidsbestilling

Booking af tider

For spil på klubbens 18-hulsbane bookes tider alle dage i tidsrummet 6.00 – 20.00. Tidsinterval er med 10 minutters mellemrum. Booking hjemmefra skal foretages senest 30 minutter før start. Derefter kan man bestille tid på touchskærmen 5 minutter før start eller ved henvendelse til receptionen.

Booking af tider kan ske på følgende måder:

  • Via Golfbox på www.vestfynsgolfklub.dk eller www.golf.dk
  • Ved selvbetjening på touchskærmen i forhallen
  • Ved telefonisk henvendelse til receptionen i åbningstiden
  • Ved booking skal klub– og medlemsnummer oplyses på samtlige spillere i bolden

Bekræftelse af tider

Tidligst 2 timer og senest 10 minutter før start, skal den bookede tid bekræftes af en spiller i bolden på touchskærmen i forhallen. Enten vha. DGU kortet eller manuelt ved at indtaste klub- og medlemsnummer samt pinkode.

Bekræftes tiden ikke senest 10 minutter før start, annulleres bookingen. Tiden kan herefter bookes af andre spillere indtil 5 minutter før start

Afbestilling/ændring af tider

Afbestilling og ændring kan ske senest 2 timer før start på Golfbox eller senest 10 minutter før start på touchskærm i forhallen.

Antal bookinger

Man kan bestille op til 5 tider indenfor 30 dage. Der kan tidligst bookes ny tid med 5 timers mellemrum.

No-show

No-show er en liste over spillere, der har booket en tid, som ikke er blevet bekræftet. Det kan der selvfølgelig være flere årsager til:

  • Du er kommet for sent til, at kunne bekræfte tiden
  • Du har glemt at være inde og bekræfte din tid ved ankomst til banen
  • Du har valgt ikke at gøre brug af tiden alligevel

Sådan undgår du at komme på no-show-listen:

  • Kom ALTID i god tid (din tid skal bekræftes senest 10 min før starttid)
  • Bekræft / betal ALTID din tid, inden du går ud og spiller
  • Afbook / slet ALTID din tid, hvis du alligevel ikke vil gøre brug af den/er blevet forhindret

Det er ærgerligt, hvis der står gæster/medlemmer, der gerne vil ud og spille, og vi ikke har nogen ledige tider, og vi så efterfølgende kan se, at der er nogen, der ikke har brugt deres tid eller gæster, der ikke får betalt for deres runde golf.

Samtidig er det vigtigt for klubben, at vi ved, hvor mange der bruger banen, da det fortæller os, hvor meget arbejde og økonomi, der skal ligges i den givne periode for at give spillerne en god oplevelse.

Dette gælder naturligvis også, når du spiller på andre baner!

Vær en god golfer – husk at bekræfte eller afmelde din tid, når du har booket